Christiansfelds historiske bygninger er særlige, idet de fremstår som storslåede og adelige i deres størrelse og udtryk. Bygningerne er dog ikke skabt til adelen eller velhavende mennesker, men til en menighed med et kristent bekendelsesgrundlag.

Juli 2015 blev Christiansfeld optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv som et enestående bevis på en kulturel tradition, der stadig eksistere og som et enestående arkitektur, der illustrer et bestem trin i menneskets historie.
Byen har i de senere år gennemgået en omfattende renovering og fremstår i dag næsten, som da den blev opført, og en stor del af husene er fredede.

Byen

Christiansfeld, der er opkaldt efter Christian VII, blev grundlagt i 1773 af medlemmer af de såkaldte herrnhutere (Brødremenigheden) fra Herrnhut i Sachsen, Tyskland samt andre menighedsbyer i Nordeuropa. Det var Christian VII, der inviterede Brødremenigheden til at etablere en by for at skabe økonomisk vækst i området. På kongens store Europa-rejse i 1768, havde kongen og hans følge blandt andet besøgt brødremenighedesbyen Zeist, en driftig by med velorganiseret håndværk og industri. Kongen ønskede en by opført med samme kvaliteter, som han havde set i Zeist, hvor håndværk og industri var på et fremmeligt stadige.

Christiansfeld er bygget som en idealby med kirken i centrum, omkranset af byens vigtigste huse – korhuse, huse for de ugifte brødre, søstre og enker, præstebolig og forstanderbolig. Skolebygninger, værksteder og familiehuse indgik også i den særlige Brødremenighedsstruktur. Byen blev bygget på forholdsvis kort tid, og de centrale bygninger var allerede opført efter 10 år.

Vil du vide mere om Christiansfeld og Brødremenigheden kan du besøge Christiansfeld Centret i Søstrehuset, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld.